Fantastisk aften med 40 kampe af 20 hold på 3 timer!

Kl. 18:30 var der dødstille i Helsingør Hallen. Derefter begyndte opsætningen af 4 baner i lyntempo - og kl. 18:45 strømmede det ind med op mod 120 spillere og tilskuere til årets første AftenCup. Rammen var sat til en floorballfest!

Kl. 19:10 var der hektisk aktivitet på alle baner for første runde var fløjtet i gang i den største AftenCup nogensinde i foreningens historie. 3 turneringer i 1 gav intens aktivitet med 12 minutters kampe og derefter 3 minutter til at skifte hold. Men det gik hele gik op i en højere enhed og kamp for kamp blev niveauet højere og med 31 heppende tilskuere fra idrætshøjskolen Bosei som lydtæppe var stemningen i top.

Kl. 22:00 - efter 10 runder og 476 mål stod det klart at aftenens bedste hold var:

Guld-liga:
1) Legendary Neckties
2) 5-retters middag

Sølv-liga:
1) Humlebæk Hockey 1
2) Humlebæk Hockey 2

Bronze-liga:
1) Bosei Pinkies
2) Vinkingerne/Team 2010
 

Tak for denne gang! Vi vender tilbage til efteråret. Se fotos nedenfor og fotoalbummet her.