Opfølgning:

Se fotos fra dagen!

Læs om begge events lørdag den 16. marts 2019.

Indbydelse til stort dansk/svensk KidzLiga-stævne lørdag den 16. marts 2019

Kæmpe floorballevent forude. Dagen starter med Kidzliga-stævne for danske og svenske hold. Vi gentager succesen fra sidste år og tilbyder kampe på 4 baner fra kl. 10:00-13:00. Derefter betræder verdenseliten banen, når alle inviteres til at se et ægte svensk superligaopgør. FC Helsingborg møder de svenske mestre fra Storvreta som har 7 VM-spillere på holdet. Oplev en unik stemning, bliv inspireret og få en oplevelse for livet.

Kidzliga er åben for deltagelse i disse aldersgrupper:

  • U7 mix (årgang 2011 og 2012)

  • U9 drenge (årgang 2009 og 2010)

  • U9 piger (årgang 2009 og 2010)

  • U11 drenge (årgang 2007 og 2008)

  • U11 piger (årgang 2007 og 2008)

  • U13 drenge begynder mix (årgang 2005 og 2006, som har spillet floorball i max. 1 år)

Aldersinddelingen er vejledende. Det betyder, at man kan have urutinerede spillere med, som er en årgang ældre end det anførte. På den måde er det målet at få nogle jævnbyrdige kampe. Fokus vil være på, at børnene får en sjov oplevelse med floorball som omdrejningspunkt.

Der spilles efter Kidzliga-regler på små baner 3 mod 3 uden målmand. Kampe af 6-8 minutters varighed alt efter antal tilmeldte hold. Der vil være mulighed for at købe mad og drikkevarer i hallens cafe samt floorballudstyr hos Floorballworld.dk, som har en stand i hallen hele dagen. Der vil være flere konkurrencer med mulighed for at vinde fine præmier.

Tilmelding foregår på hjemmesiden hft.nemtilmeld.dk. Tilmeldingsfristen er fredag den 10. marts 2019, men gør det gerne så tidligt som muligt af hensyn til planlægningen. Ved spørgsmål skriv til nannaborupjohansen@gmail.com. Pris for deltagelse er 330 kr. pr. hold, som ud over deltagelse i stævnet også inkluderer 6 billetter til eftermiddagens superligakamp, hvilket er muligt efter støtte fra Spar Nord Fonden.

Vi glæder os til at se jer til en sjov dag med masser af floorball på bredde- og eliteniveau.

Med venlig hilsen

Nanna Borup Johansen
Stævneleder