MotionsFloorballCup: Regler
I MotionsFloorball spiller vi 3-mod-3 uden fast målmand på en 20x10 meter bane.
Spillere og udskiftning: Hvert hold har 3 spillere på banen. Der må skiftes ud så ofte man ønsker. Udskiftningszonen er på langsiden - hvis muligt – alternativt for enden af banen.
Sikkerhed og spilleflow
•Ingen slag på staven
•Ingen stav mellem modstanderes ben
•Bolden må ikke spilles med hånd eller hoved
•Bolden må ikke spilles med stav eller fod over knæhøjde
•Bladet holdes under hoftehøjde
•Skub, benspænd og hensynsløs adfærd kan straffes med 2 minutters udvisning
•Bolden gives ved face-off på midten ved start og scoring
•Ingen spillere må blokere skud ved at gå ned på knæ
Jævnbyrdighedsreglen: Ved målforskel på 3 mål må holdet, der er bagud sætte en ekstra spiller ind. Når målforskellen igen bliver under 3 mål skal spilleren tages ud igen
Straffeslag: Startes fra midten af banen. Den der udfører straffeslaget bevæger sig konstant fremad mod målmanden og afslutter med at skyde. Ingen andre spillere må være på banen.
